Hvorfor bliver dine hænder kolde først, og hvorfor fryser så mange af os, når alle andre ser ud til at have det behageligt? The Science of Warmth samler uafhængig forskning, ekspertindsigt og Stoovs årlige varmeundersøgelse for at forklare, hvordan varme egentlig fungerer i kroppen, og hvad det betyder for vores velvære, komfort og den måde, vi varmer vores hjem op på.
1. Derfor gentænker vi opvarmning
I generationer har vi opvarmet hele rum for at holde os varme og godt tilpas.
Men varme er personlig. Vi oplever temperatur forskelligt, vores behov for komfort ændrer sig i løbet af dagen, og det samme rum kan føles helt forskelligt fra person til person.
Derfor ville vi gerne forstå varme bedre.
Sammen med eksperter, eksisterende videnskabelig forskning og 2.766 mennesker i Holland, Tyskland og Storbritannien undersøgte vi, hvordan vi oplever varme, hvad der får os til at føle os godt tilpas, og hvorfor det er vigtigt selv at kunne styre sin varme.
Her er, hvad vi fandt ud af.
2. Fra centralvarme til personlig varme
91 % oplever jævnligt at fryse i rum, hvor andre har det behageligt.
Den ene tager en ekstra trøje på. Den anden åbner vinduet. Ingen af dem gør noget forkert. Vi oplever bare den samme temperatur forskelligt, fordi vores kroppe er forskellige.
Kroppen regulerer hele tiden sin temperatur, og alt fra fysiologi til tidspunktet på dagen kan påvirke, om vi føler os varme eller kolde.
Komfort handler ikke bare om tallet på termostaten.
3. Videnskaben bag forandringen
69 % siger, at hænder og fødder er de første steder, hvor de mærker kulden.
Kroppen arbejder hele tiden på at holde kernetemperaturen omkring 37 °C, mens temperaturen i huden og kroppens yderste dele kan svinge meget mere.
Det forklarer noget, de fleste af os allerede ved helt instinktivt: Nogle gange behøver hele rummet ikke at blive varmere.
Du vil bare gerne have varme dér, hvor du mærker kulden mest.
4. Komfort er ikke ens for alle
94 % siger, at det er vigtigt selv at kunne styre sin egen varme.
Og 74 % siger, at det fungerer bedre for dem at varme sig direkte end at varme hele rummet op.
Dr. Hannah Pallubinsky, adjunkt i termofysiologi ved Maastricht University, peger på lokal opvarmning og afkøling som en lovende måde at tilpasse komforten til den enkelte og potentielt reducere energiforbruget. At have kontrol kan i sig selv spille en rolle for, hvor godt tilpas vi føler os.
Din varme. Dit øjeblik. På din måde.
5. Fremtidens varme
Der er en anden side af personlig komfort, som ofte bliver overset: Vi oplever ikke alle varme på samme måde.
Forskning, der henvises til i vores rapport, viser, at kvinder i gennemsnit føler sig bedst tilpas ved temperaturer, der er omkring 2,5 °C højere end dem, mænd foretrækker. Samtidig kan kvinders hænder være omkring 4 °C koldere.
Vores egen undersøgelse viste også, at 64 % af kvinderne mærker ændringer i, hvordan de oplever varme og kulde i løbet af deres menstruationscyklus.
Så når én skruer op for termostaten, mens en anden synes, at rummet allerede er varmt nok, handler det måske ikke bare om personlige præferencer.
Forskellige kroppe oplever det samme rum forskelligt.
Personlig varme er ikke noget nyt. Længe før centralvarmen brugte hollandske hjem en stoof til at varme personen – ikke hele rummet.
Teknologien har ændret sig. Princippet er det samme.
I dag er mere end 1,8 millioner Stoov’ers en del af den udvikling.
Komfort er personlig. Derfor bør fremtidens varme også være det.
Ikke mere opvarmning. Bare bedre varme.
Vi varmer mennesker, ikke planeten.
Kilder og metode
Science of Warmth-rapporten 2026 samler resultater fra Stoovs årlige varmeundersøgelse blandt 2.766 respondenter i Holland, Tyskland og Storbritannien, interviews med Dr. Hannah Pallubinsky, adjunkt i termofysiologi ved Maastricht University, samt resultater fra uafhængig videnskabelig forskning. Undersøgelsens resultater er baseret på deltagernes egne svar og bør fortolkes i det lys.